Vejledning til ansøgning om byggetilladelse

Gældende for enfamiliehus, sommerhus, udestue, garage, carport, udhus, overdækket terrasse, anneks, drivhus og terrasse, som hæves mere end 30 cm over terræn.

Vejledningen gælder for sager som omhandler ukompliceret byggeri.

Vi anbefaler, at man gør brug af muligheden for at afholde en gratis forhåndsdialog med en sagsbehandler.

Luk alle
Åben alle

Hvornår skal jeg ansøge om byggetilladelse?

Du skal for eksempel ansøge om byggetilladelse til følgende byggearbejder:

  • Nye enfamiliehuse.
  • Nye sommerhuse.
  • Tilbygninger til enfamiliehuse og sommerhuse.
  • Udestuer, vinterhaver og orangeri.
  • Kviste og karnapper når husets etageareal udvides.
  • Væsentlige anvendelsesændringer, som for eksempel
    • inddrage udhus til bolig
    • inddrage uudnyttet loft til bolig
    • inddrage overdækket terrasse til udestue.
  • Terrasser og altaner som hæves mere end 30 cm. over terræn.
  • Garage, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser, hvis summen af det samlede areal overstiger 50 m² på hele ejendommen, eller hvis den udføres som en integreret del af enfamiliehuset eller sommerhuset.
  • Hvis et byggeri ikke overholder lokalplan, byplanvedtægt, tinglyst deklaration eller bygningsreglementet.

Følgende typer af byggearbejde skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse:

  • Indvendige ombygninger. 
  • Opsætning af brændeovne, pejse og lignende ildsteder - husk dog at skorstensfejeren skal underrettes, og at ildstedet først må ibrugtages efter skorstensfejeren har synet. Skorstenen skal placers minimum 2,5 m fra skel.
  • Udskiftning af døre, vinduer, tagbeklædning og udvendig facadebeklædning. Du skal være opmærksom på, at nogle lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyste deklarationer har særlige krav til valg af materiale og krav om ansøgning til kommunen inden udskiftning.
  • Terrænregulering. Der kan være bestemmelser i en lokalplan omkring terrænregulering, men det kræver ikke byggetilladelse. Terrænregulering må ikke være til gene for omkringliggende grunde.
  • Hegnsmure ved skel mod nabo, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 meter, kræver ikke byggetilladelse. Her henvises til hegnsloven.
  • Garage, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser, hvis summen af det samlede areal ikke overstiger 50 m² på hele ejendommen og som ikke er integreret. 

Husk at byggeriet altid skal overholde bygningsreglementets bestemmelser, lokalplan, tinglyste servitutter med mere - også selvom det kan opføres uden tilladelse.

Hus også, at bygningsændringer skal indberettes til BBR, og det er ejers ansvar at oplysninger i BBR er opdateret og korrekte.

Garage, carport, udhus, m.m. under 50 m²

Du har som ejendomsejer mulighed for at opføre op til 50 m² sekundær bebyggelse på din ejendom, uden at indsende ansøgning. Den sekundære bebyggelse skal være fritliggende.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er det samlede areal af de sekundære bebyggelser på hele grunden, der er afgørende for, om bygningen kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse.

Dette gælder ikke for sekundære bygninger, som er placeret under samme tagflade.

Foruden bygningsreglementets regler, kan der også være regler i anden lovgivning, der begrænser mulig­hederne for at bygge.

Herunder et par eksempler på, hvornår der skal søges byggetilladelse:

  • På en grund er der opført en garage på 25 m². Ejeren af ejendommen ønsker efterfølgende at opføre et udhus. Det samlede areal af sekundær bebyggelse på grunden må maksimalt være 50 m². Ejeren af ejendommen kan derfor opføre et udhus på maksimalt 25 m², uden at det kræver byggetilladelse. Ønsker ejeren af ejendommen at opføre et udhus på mere end 25m², vil bygningernes samlede areal overstige 50 m², og der vil derfor være krav om byggetilladelse.
  • På en grund med en garage på 30 m², der er bygget sammen med en overdækning på 19 m², vil man gerne opføre et skur på 14 m². I eksemplet er det samlede areal af sekundær bebyggelse ved opførelse af skuret 63 m², og overstiger dermed 50 m², hvorfor der er krav om byggetilladelse.

Det vigtigt at påpege, at det er en forudsætning, at bygningsreglementets bestemmelser, deklarationer samt anden lovgivning overholdes, hvis ikke dette er tilfældet, skal der ansøges om byggetilladelse.

Vær desuden opmærksom på, at hvis der i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration er fastsat en udnyttelsesgrad, bebyggelsesprocent eller maksimal samlet bebygget andel af grunden, skal man anvende beregningsreglerne i dagældende bygningsreglement.

 

Ny garage, carport eller udhus

Følgende skal fremsendes til sagsbehandling:

  • Situationsplan med indtegning af alle bygninger på grunden, afstand til skel, afstand til eksisterende bygninger samt den samlede længde på de bygninger, der ligger nærmere skel end 2,5 m.
  • Plan med mål (længde og bredde), angivelse af placering af vinduer og døre og oplysning om afledning af tagvand.
  • Facadetegninger med oplysninger om højde samt materialevalg og konstruktioners valg. Derudover skal afstand fra udhæng og ydervæg til skel angives.
  • Beregning af bebyggelsesprocenten.
  • Erklæring om hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.
  • Indplacering samt redegørelse for den valgte brandklasse.
  • Indplacering samt redegørelse for den valgte konstruktionsklasse.
  • Fuldmagt fra ejer, hvis du ikke selv ejer bygningen.

Erklæring om hvilke tekniske forhold i Bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af:

En ny sekundær bygning vil typisk være omfattet af:

  • Kapitel 4 - Afløb (§ 69 - § 81) Håndtering af tagvand - hvor ledes det hen ?
  • Kapitel 5 - Brand (§ 82 - § 158)
  • Kapitel 7 - Byggepladsen og udførelsen af Byggearbejder (§ 161 - § 165)
  • Kapitel 14 - Fugt og vådrum (§ 334 - § 339) - (kun hvis der etableres vådrum i bygningen)
  • kapitel 15 - Konstruktioner (§ 340 - § 357) (hvis den er over 50 m²)
  • Kapitel 21 - Vand (§ 403 - § 419) – (for eksempel ved etablering af håndvask eller lignende)

Brandklasse

Et sekundært byggeri er undtaget for indplacering i brandklasse, hvis det samlede areal af sekundært byggeri ikke overstiger 50 m².

Hvis det samlede areal af sekundære bygninger overstiger 50 m² skal byggearbejdet indplaceres i brandklasse 1 og skal overholde de præaccepterede løsninger i vejledning til Kapitel 5 i bygningsreglementet.

Konstruktionsklasse

Et sekundært byggeri er undtaget for indplacering i konstruktionsklasse, hvis bygningens samlede areal ikke overstiger 50 m².

Hvis bygningens samlede areal overstiger 50 m² skal byggearbejdet indplaceres i Konstruktionsklasse 1.

Nye enfamiliehuse og nye sommerhuse

Følgende skal fremsendes til sagsbehandling:

  • Fuldmagt fra nuværende ejer, hvis du ikke selv er ejer.
  • Situationsplan med afstand til skel og angivelse af eksisterende og fremtidige terrænkoter og nordpil.
  • Plantegninger med udvendige mål og rumangivelse samt angivelse af faste installationsgenstande (toilet, håndvask), fyr, brændeovn eller pejs.
  • Facadetegninger med mål, indtegning af det skrå højdegrænseplan (1,4 x afstand til skel) og placering af vinduer. Eksisterende og fremtidigt terræn indtegnes, hvis der sker terrænreguleringer eller hvis grunden har væsentlige niveauforskelle. Eksisterende terræn vises med stiplet linje.
  • Snittegning med angivelse af højder samt oplysning om materialevalg og konstruktioner. Afstand fra udhæng og ydervæg til skel skal angives.
  • Beregning af bebyggelsesprocent.
  • Materialebeskrivelse.
  • Tilbud om byggeskadeforsikring eller fravalgserklæring (gælder kun for enfamiliehuse)
  • Erklæring om hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.
  • Indplacering samt redegørelse for den valgte brandklasse.
  • Indplacering samt redegørelse for den valgte konstruktionsklasse.

Erklæring om hvilke tekniske forhold i Bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af:

Et nyt fritliggende enfamiliehus vil typisk være omfattet af:

  • Kapitel 2 - Adgangsforhold (§ 48 - § 62)
  • Kapitel 3 - Affaldssystemer (§ 63 - § 68)
  • Kapitel 4 - Afløb (§ 69 - § 81)
  • Kapitel 5 - Brand (§ 82 - § 158)
  • Kapitel 7 - Byggepladsen og udførelsen af Byggearbejder (§ 161 - § 165)
  • Kapitel 9 - Bygningens indretning (§ 196 - § 241)
  • Kapitel 11 - Energiforbrug (§ 250 - § 298)
  • Kapitel 12 - Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger (§ 299 - § 328)
  • Kapitel 13 - Forurening (§ 329 - § 333)
  • Kapitel 14 - Fugt og vådrum (§ 334 - § 339)
  • Kapitel 15 - Konstruktioner (§ 340 - § 357)
  • Kapitel 17 - Lydforhold (§ 368 - § 376)
  • Kapitel 18 - Lys og udsyn (§ 377 - § 384)
  • Kapitel 19 - Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg (§ 385 - § 392)
  • Kapitel 21 - Vand (§ 403 - § 419)
  • Kapitel 22 - Ventilation (§ 420 - § 452)

Brandklasse

Enfamiliehuse bør kunne følge de præaccepterede løsninger, da de er i anvendelseskategori 4 og risikoklasse 1 og er under 600 m2.

Eventuelt indsættes følgende tekst fra Bygningsreglementet: Henvis til § 493:

b) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der helt eller delvist er henført til anvendelseskategori 4, hvis bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt i forhold til øvrig bebyggelse og skel, og har et samlet etageareal på højst 600 m2,

Konstruktionsklasse

Traditionelle og ukomplicerede fritliggende enfamiliehus uden vandret lejlighedsskel op til to etager indplaceres i konstruktionsklasse 1.

Utraditionelle og komplekse fritliggende enfamiliehus med vandret lejlighedsskel eller med mere end 2 etager indplaceres i konstruktionsklasse 3.

Ny tilbygning eller udestue

Følgende skal fremsendes til sagsbehandling:

  • Fuldmagt fra nuværende ejer, hvis du ikke selv er ejer.
  • Situationsplan med afstand til skel og angivelse af eksisterende og fremtidige terrænkoter og nordpil.
  • Plantegninger med mål samt angivelse af eventuel brændeovn eller pejs.
  • Facadetegninger med mål, indtegning af det skrå højdegrænseplan (1,4 x afstand til skel). Eksisterende og fremtidigt terræn indtegnes, hvis der sker terrænreguleringer, eller hvis grunden har væsentlige niveauforskelle. Eksisterende terræn vises med stiplet linje.
  • Snittegning med angivelse af højder samt oplysning om materialevalg og konstruktioner. Afstand fra udhæng og ydervæg til skel skal angives.
  • Beregning af bebyggelsesprocent.
  • Materialebeskrivelse.
  • Erklæring om hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.
  • Indplacering samt redegørelse for den valgte brandklasse.
  • Indplacering samt redegørelse for den valgte konstruktionsklasse.

Erklæring om hvilke tekniske forhold i Bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af:

En ny udestue sammenbygget med bolig vil typisk være omfattet af:

  • Kapitel 4 - Afløb (§ 69 - § 81)
  • Kapitel 5 - Brand (§ 82 - § 158)
  • Kapitel 7 - Byggepladsen og udførelsen af Byggearbejder (§ 161 - § 165)
  • Kapitel 12 - Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger (§ 299 - § 328) (kun ved etablering af brændeovn eller pejs)
  • Kapitel 15 - Konstruktioner (§ 340 - § 357)
  • Kapitel 18 - Lys og udsyn (§ 377 - § 384)

Brandklasse

Nye tilbygninger eller udestuer bør kunne følge de præaccepterede løsninger, da de er i anvendelseskategori 4 og risikoklasse 1 og er under 600 m2.

Eventuelt indsætte følgende tekst fra Bygningsreglementet: Henvis til § 493:

b) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der helt eller delvist er henført til anvendelseskategori 4, hvis bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt i forhold til øvrig bebyggelse og skel, og har et samlet etageareal på højst 600 m2,

Konstruktionsklasse

Traditionelle og ukomplicerede udestuer indplaceres i konstruktionsklasse 1.

Få hjælp af en rådgiver

Kontakt en rådgiver der kan hjælpe med at tilpasse projektet

Vi anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver der kan hjælpe med at tilpasse dit byggeri, så du overholder lovgivningen og ikke skal søge om dispensation.

En byggerådgiver kan hjælpe dig med at udforme dit byggeri, din byggeansøgning og din færdigmelding til kommunen, så du overholder lovgivningen. På den måde kan du undgå unødig ventetid i løbet af sagsbehandlingen.

En privat byggerådgiver kan være fx en arkitekt, en bygherrerådgiver eller anden fagperson inden for byggeri.

Kommunen må ikke rådgive dig om dit byggeri, eller hjælpe dig med at lave din byggeansøgning eller færdigmelding. Vi må heller ikke hjælpe dig med at vælge byggerådgiver.


Sådan kan en privat byggerådgiver hjælpe dig

  • Afklare om dit byggeri kræver byggetilladelse
  • Vurdere om dit byggeri er omfattet af anden lovgivning, fx bygningsfredning, miljøbeskyttelsesloven m.fl.
  • Vurdere hvordan kommuneplanen, lokalplaner, servitutter og tinglysninger kan have indflydelse på dit byggeri
  • Tilpasse dit byggeprojekt, så du overholder lovgivningen og undgår at søge dispensationer
  • Vurdere om dit byggearbejde skal indplaceres i en brandklasse, der kræver certificerede rådgivere
  • Vurdere om dit byggearbejde skal indplaceres i en konstruktionsklasse, der kræver certificerede statikere
  • Sikre at din byggeansøgning indeholder al nødvendig dokumentation for sagsbehandling
  • Hjælpe dig med at udarbejde og indhente nødvendig dokumentation til din færdigmelding

Spørgsmål? Kontakt os

BYG

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 21 04

Send en mail

Skriv sikkert til os

Telefontider:

Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00