Byggetilladelse til legeplads eller shelter

Du skal søge om byggetilladelse ved etablering af offentlige tilgængelige legepladser eller sheltere.

Legeplads

Luk alle
Åben alle

Vejledning til ansøgning

Listen dækker det generelle ansøgningsmateriale. Dit byggeri kan kræve andre tilladelser - kontakt os hvis du har brug for yderligere vejledning.

  • Fuldmagt fra ejer, ejerforenings eller andelsboligforeningens bestyrelse.
  • Overordnet beskrivelse af byggeriet - adresse, matrikelnummer samt bygningsnumre iht. BBR.
  • Situationsplan. (se eksempel på situationsplan)
  • Tegning der redegør for byggelinjer og viser beliggenhed af eksisterende og nye bygninger/legeredskaber med angivelse af afstand til skel og andre bygninger samt terrænkoter og placering af naboejendomme.
  • Redegørelse for legeredskaber. Her vil vi gerne have en udtømmende liste med præcis angivelse af hvilke og hvor mange legeredskaber, der ønskes opstillet.
  • Datablade eller anden dokumentation på omfang af legeredskaber.

Hvis din ansøgning til en legeplads indeholder redskaber, der kan påvirke omgivelserne med støj eller uvant aktivitet - fx svævebaner, skaterbaner eller ramper, multibaner med bander, musikanlæg eller lysanlæg, må det forventes, at ansøgningen skal indeholde yderligere dokumentation i forhold til påvirkningen af omgivelser med støj eller lys.

Der skal indsendes godkendelse fra en legepladsinspektør i forbindelse med færdigmelding af en offentlig tilgængelig legeplads.

Anlæggelse af ny legeplads

Du skal søge om byggetilladelse, hvis du vil anlægge en ny offentlig tilgængelig legeplads.

Byggearbejde omfatter anlæggelse af ny legeplads, opførelse af nye legeredskaber og bygninger med en faldhøjde højere end 60 cm (fx klatretårne, klatrevægge, rutsjebaner, legehuse m.m.)

Det kræver ligeledes en byggetilladelse at opføre multibaner, svævebaner, skateboardbaner og lignende.

Aalborg kommune opfordrer til, at tilgængelighed til og på legepladser indarbejdes i alle nye anlæg. Her tænkes bl.a. på adgang til selve legepladsen og de enkelte redskaber, belægninger på interne stier, div. aktiviteter og redskaber m.m. Der henvises til DS-håndbog 105 Udearealer for alle.

Start ansøgning om byggetilladelse til etablering af legeplads

Er legepladsen beliggende i landzone, kræves der desuden zonetilladelse, før en byggetilladelse kan meddeles.

Udvidelse og udskiftning af legeplads

Udvidelse af legeplads samt udskiftning og renovering af eksisterende legeredskaber betegnes som byggearbejde og kræver derfor en byggetilladelse.

Ændringer af enkelte legeredskaber kræver også en byggetilladelse.

Almindelig vedligehold kan udføres uden byggetilladelse.

Start ansøgning om byggetilladelse til udvidelse og udskiftning af legeplads

Godkendelse fra legepladsinspektør

Du skal indsende godkendelse fra en legepladsinspektør i forbindelse med færdigmelding af en legeplads.

Bemærk at Aalborg Kommune i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse stiller krav om, at der skal fremsendes en erklæring udarbejdet af en certificeret legepladsinspektør på det færdige byggearbejde.

Færdigmelding og ibrugtagningstilladelse af legeplads

Før byggeriet færdigmeldes og ibrugtages, skal bygherre kontrollere om de betingelser, der blev stillet i byggetilladelsen, er overholdt. Først når byggeriet er konstateret i orden, kan der udstedes en ibrugtagningstilladelse af Faaborg-Midtfyn Kommune og byggesagen afsluttes.

Shelter

Opførelse af bålhytter, grillhytter, shelters og lignende mindre bygninger til personophold kræver byggetilladelse. Er bygningen beliggende i landzone, kræves der desuden landzonetilladelse, før en byggetilladelse kan meddeles.

Læs mere om byggeri i landzone

Spørgsmål? Kontakt os

BYG

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 21 04

Send en mail

Skriv sikkert til os

Telefontider:

Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00