Industri- og lagerbygning
Info inden du skal ansøge
Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom:
Hvis der findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, er det i denne, du kan læse, hvilke bindinger og muligheder du har for udnyttelsen af din ejendom.
Hvis der ikke findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, skal du kigge i kommuneplanen og i bygningsreglementet for at finde ud af, hvad du som udgangspunkt kan udnytte din ejendom til.
Du skal altid være opmærksom på, om der er særlige tinglyste servitutter/deklarationer, der gælder for din ejendom.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplaner kan blandt andet indeholde regler for byggeriets udseende, placering og omfang af byggeriet, veje, friarealer m.m.
Se lokalplaner på plandata.dk
Byplanvedtægt
En plantype, som blev udarbejdet i kommunerne indtil slutningen af 1970’erne. En byplanvedtægt indeholder, ligesom en lokalplan, bestemmelser om et områdets anvendelse, bebyggelse m.v. I dag udarbejdes der kun lokalplaner.
Gældende byplanvedtægter kan ses på plandata.dk
Kommuneplanramme
Kommuneplanrammer styrer den overordnede arealanvendelse og danner rammen for indholdet i nye lokalplaner.
Se kommuneplanrammerne i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinglyste forhold
En tinglysning er en registrering af de bindinger, der knytter sig til en bestemt ejendom.
Der kan være bindinger såsom servitutter/deklarationer, der er pålagt din ejendom på tinglysningen.
Bygningsreglementet
Det fremgår af bygningsreglementet, hvilke regler der gælder for byggeri generelt. Hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er bestemmelser, der ligger ud over de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, er det disse, der gælder for din ejendom.
Digitalt byggesagsarkiv
Inden du skal ansøge om en byggetilladelse, eller inden du vil ombygge, er det en god ide at orientere dig om, hvilke byggesager der har været på din ejendom.
Faaborg-Midtfyn Kommunes digitale byggesagsarkiv
Ansøgningsportalen
Portalen for bygge- og miljøansøgninger
Nybygning
Alt nybyggeri kræver byggetilladelse. Du skal altid afvente tilladelse, inden du går i gang med dit byggeprojekt.
Start ansøgning til byggetilladelse
Du skal være opmærksom på, at visse byggeprojekter også kan kræve en miljøgodkendelse. Ligger din bygning i landzone, skal du ligeledes ansøge om landzonetilladelse.
Tilbygning
Det kræver en byggetilladelse, hvis du vil bygge til en industri- eller lagerbygning.
En tilbygning er en udvidelse af etagearealet.
Start ansøgning til byggetilladelse
Du skal være opmærksom på, at visse byggeprojekter også kan kræve en miljøgodkendelse. Ligger din bygning i en landzone, skal du ligeledes ansøge om landzonetilladelse.
Indvendig ombygning
Indvendig ombygning, renovering og ændring kan kræve en byggetilladelse.
Du kan lave indvendige ombygninger i din industri- og lagerbygning uden at søge om byggetilladelse, hvis følgende er gældende:
- Ingen ændring af de konstruktive forhold.
- Ingen ændring af de brandmæssige forhold.
- Ingen ændring af fælles installationer.
- Ingen anvendelsesændring.
- Ingen udvidelse af etagearealet (nye indskudte dæk er en udvidelse og kræver byggetilladelse)
Såfremt et af ovenstående påvirkes skal du søge en byggetilladelse.
Det kræver for eksempel en byggetilladelse ved ændring af tekniske installationer, ændring af bærende konstruktioner, anvendelsesændringer, sammenlægning af flere brandmæssige enheder, ændring af flugtvejsforhold eller udvidelse af etagearealet.
Udvendig ombygning og forandring
Udvendig ombygning, renovering og ændring kan kræve en byggetilladelse.
Det kræver for eksempel en byggetilladelse ved opsætning af udvendige trapper, nye vinduesåbninger og ved ændring af tagkonstruktion.
Det kræver ikke en byggetilladelse ved almindelig vedligehold af for eksempel tagbeklædning og vinduer. Du skal dog altid være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt omkring bygningens udseende, som kan kræve en byggetilladelse.
Start ansøgning om byggetilladelse
Udendørsarealer
Det kræver en byggetilladelse ved etablering eller ændring af ejendommens parkeringsforhold samt forhold vedrørende til- og frakørsel.
Tekniske anlæg og skorstene
Det kræver en byggetilladelse ved etablering eller ændring af ejendommens tekniske anlæg så som udvendige ventilationsanlæg, skorstene og lignende.
Skilte- og facadeændringer
Nedrivning
Nedrivning af bygninger kræver nedrivningstilladelse. Du må først påbegynde nedrivningen, når du har modtaget en nedrivningstilladelse.
Sammen med ansøgning om nedrivningen skal du også anmelde bygge- og anlægsaffaldet.
Start ansøgning om nedrivningstilladelse
Du skal være opmærksom på, at der gælder nogle særlige forhold i forbindelse med nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
Spørgsmål? Kontakt os
BYG
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Telefon 72 53 21 04
Telefontider:
Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00