Plejefamilier og aflastning

En plejefamilie er kort fortalt en familie, som har overskud og hjerterum til at åbne sit hjem for et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos sine egne forældre. Børn har brug for at vokse op i trygge og stabile rammer med adgang til omsorgsfulde voksne, som de kan knytte sig til. Og det er bl.a. det, en plejefamilie kan tilbyde.

De børn, der bliver anbragt i familiepleje har ofte oplevet mange svigt og levet under meget belastende forhold. De har derfor ofte brug for omsorg, stabilitet og støtte i langt højere grad end andre børn.

Som regel er der formuleret et eller flere mål med anbringelsen, det kan fx være, at barnet har brug for støtte til sin sociale og følelsesmæssige udvikling. Men det betyder ikke, at plejefamilien skal kunne påtage sig alle opgaverne selv. Opholdet i plejefamilien kan være koblet med alt lige fra psykologhjælp og fysioterapi til behandling på et ambulatorium for børn med medfødte alkoholskader. Plejefamiliens opgave er først og fremmest at fungere som en tryg base.

Alle plejefamilier skal have en formel godkendelse og gennemføre en kort grunduddannelse, før de kan få et barn i pleje. Denne proces kan tage op til et halvt år.

En aflastningsfamilie har lyst og overskud til at modtage et barn typisk hver anden eller tredje weekend. En aflastningsfamilie har ofte samme rolle som bedsteforældre, onkler, tanter eller venner har i andre familier.

• Der er altid en god grund til, at et barn har brug for en aflastningsfamilie. Det er vigtigt at tænke over, at børnene har forskellige baggrunde med forskellige sociale problematikker eller måske et handicap.
• I skal have plads, tid og lyst til at invitere et barn ind i jeres familiefællesskab og integrere barnet i jeres almindelige weekendliv.
• En aflastningsopgave kan strække sig over flere år, og I bliver derfor vigtige personer i barnets liv.
• En aflastningsopgave kan stoppe i utide. Enten fordi forældrene siger fra, eller fordi socialrådgiveren vurderer, at behovet ikke længere er til stede. Det kan være svært at sige farvel til et barn, som man er kommet tæt på, især hvis man ikke er enig i beslutningen.
• I skal tænke over, hvordan det vil påvirke jeres egne børn at få et fremmed barn ind i familien og det er vigtigt, at I involvere dem og lytter til deres holdning til det.

I skal være indstillet på at samarbejde med barnets forældre, socialrådgiveren og familieplejekonsulenten.

For mange plejefamilier er drivkraften et stort ønske om at gøre en forskel for et udsat barn. Mange fortæller om glæden ved at se et barn komme i trivsel og udvikle sig, og mange fortæller historier om plejebørn, som bliver en del af søskendeflokken og familien helt på linje med de biologiske børn.

Der er omkring 5.000 familier i Danmark, som har valgt at blive plejefamilie for et eller flere børn.

De fleste af de børn, der bliver anbragt i familiepleje, anbringes på grund af forhold i hjemmet. Det kan fx være misbrug eller sindslidelser hos forældrene, som resulterer i utilstrækkelig omsorg.

En del af børnene er udadreagerende eller utilpassede, ligesom en stor del har det svært socialt eller i skolen. Nogle af børnene har desuden selvskadende eller opmærksomhedssøgende adfærd eller udviklingsforstyrrelser som fx autisme eller ADHD.

En del børn har brug for at komme i en familie, som både består af en kvinde og en mand - typisk fordi de savner en mandlig rollemodel. Men det er ikke alle børn, der har det behov, og en plejefamilie kan godt bestå af en enlig eller et par med samme køn.

Børn er forskellige og det er plejefamilier også: Baggrund, både etnisk og kulturelt og hvad angår uddannelse.

Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller anden specifik kunnen at blive godkendt som plejefamilie. Det skyldes bl.a. at de nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn. Men der er alligevel nogle retningslinjer.

De fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, foretager godkendelsen ud fra en fælles kvalitetsmodel, som Socialstyrelsen har udarbejdet. Modellen tager udgangspunkt i seks forskellige temaer, og har bl.a. til formål at sikre, at plejefamilien kan understøtte plejebarnets skolegang og sociale relationer – ikke mindst til den biologiske familie.

Derudover har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune vores egne fokuspunkter, som vi ser på, når vi matcher et konkret barn med en godkendt familie. Bl.a. lægger vi vægt på plejefamiliens evne til at mentalisere, dvs. at reflektere over sine egne og andres følelser og tanker. Det er nemlig en vigtig egenskab i forhold til at kunne skabe tryghed og etablere en tæt tilknytning til et barn.

Det er en stor opgave at blive plejefamilie, men det kan også være en stor gave. Ofte giver det relationer, der varer livet ud, og man gør en stor forskel i et andet menneskes liv.

I skal derfor være opmærksom på:

• Hvorfor ønsker I, at få et barn i pleje?
• Hvordan vil det være for jeres egne børn at dele jeres opmærksomhed med andre børn?
• Hvad mener jeres børn?
• I står til rådighed 24 timer i døgnet - året rundt
• Hvad tænker jeres familie og venner om, at I vil have et barn i pleje? Familie og omgivelser kan reagere uventet på jeres nye opgave.

Det påvirker jeres børn og familieliv

• Hele jeres familie bliver involveret i den nye dagligdag, og I kan blive nødt til at ændre på rutiner og vaner, som I ellers er glade for.
• I kan i en periode komme til at føle jer utilstrækkelige over for jeres egne børn.
• Jeres værdier kan komme på prøve, da barnet kan komme fra et andet miljø med helt andre normer.

Et plejeforhold kan rumme svære dilemmaer

Selvom I involverer jer meget i et barn, har I ingen mulighed for at bestemme, om barnet skal være hos jer i en kortere eller længere periode.

• I skal samarbejde med og acceptere barnets forældre, selvom de måske lever et liv, der er væsentligt anderledes end jeres.
• Et barn, der skal være hos jer, kan bære på meget sorg og smerte. Det kan være svært at være vidne til.
• I skal være indstillet på at samarbejde med familiens socialrådgiver omkring en handleplan for barnet, også selv om I synes, at planen burde se anderledes ud.

Hvis I vil have besøg med henblik på en plejegodkendelse, skal I kontakte:

Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38
8600 Silkeborg
Telefon: 89 70 56 00

Læs mere om godkendelse på Socialtilsyn Midts hjemmeside

Alle nye plejefamilier skal på grundkursus. I skal kontakte Socialtilsyn Midt, hvis I ønsker mere information om kursuskravene til jer.

Afslutningen på et plejeforhold kan ske på forskellige måder og af forskellige årsager:

• Plejebarnet bliver myndigt og flytter hjemmefra
• Kommunen beslutter, at opgaven skal ophøre
• Forældrene ønsker barnet hjemgivet
• I beslutter jer for at afbryde plejeforholdet
• Plejebarnet ønsker at afbryde forholdet.

Den kommune, der har anbragt barnet, har det endelige ansvar og skal altid tage stilling til en hjemgivelse.

Det kan som plejeforældre være svært, hvis plejeforholdet slutter på en måde, I ikke synes om. Måske er I uenige i beslutningen og måske skal I sige farvel til et barn, som I har fået et tæt forhold til og som har knyttet sig til jer.

Når det er sagt, er der også mange plejeforhold, som i princippet aldrig slutter: Mange plejebørn bliver en integreret del af familien og har et tæt forhold til deres plejeforældre resten af livet.

Som plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune vil I blive tilbudt kursusaftener og temadage, hvor man kan få fagligt og udviklende input samt mødes med kolleger. Hvis I er bosiddende og godkendt som plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune, men ikke p.t. har plejebørn, er I også meget velkommen til at deltage i vores temadage og kursusaftener. 

Kursuskatalog 2025

Igen i år samarbejder Familieplejen i de 10 fynske kommuner om at sammensætte et kursusprogram for alle pleje- og aflastningsfamilier.

Døgnplejefamilier har ret og pligt til at deltage i minimum to uddannelsesdage om året. Vi vil gerne tilbyde både aflastnings- og døgnplejefamilierne et fagligt og udviklende input. Herunder muligheden for at mødes med kolleger.

Der er i år hyret spændende oplægsholdere til 6 fælles temadage, som alle vil inspirere til udvikling af daglig praksis. Temaerne er udvalgt med afsæt i jeres ønsker, samt dem der findes relevante og aktuelle.

Alle temadage i 2025 slutter kl. 14.00 med undtagelse af et specielt aftenoplæg for teenagere og deres voksne. Familieplejen håber, at alle har mulighed for at deltage fra start til slut. Det kan derfor være en god idé at lave aftaler med institutioner, skoler, SFO eller barnepige på de dage, hvor man er på kursus.

Det fælles, fynske kursusprogram fremgår nederst på denne side og er sammensat og udbydes af følgende kommuner: Ærø Kommune, Odense Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune, Middelfart Kommune, Langeland Kommune og Assens Kommune.

Tilmelding

Man skal være opmærksom på at tilmelde sig til den kommune, hvor man har pleje- og aflastningsopgaver fra - og kun ét sted. I Faaborg-Midtfyn Kommune skal tilmeldingen ske til følgende e-mail: hammo@fmk.dk eller suje@fmk.dk.

Man er velkommen til at tilmelde sig alle kurser på én gang med det samme, og ellers fremgår tilmeldingsfrist ved hver kursusdag.

Praktisk information 

Mødested til alle kurser:
Fyrtårn Tommerup
Tallerupvej 85
5690 Tommerup

Der er parkeringspladser lige omkring hallen samt parkeringsmuligheder over for hallen ved idrætspladsen.

Forplejning:
Temadagene starter med morgenmad kl. 8.30-9.00 (undtaget et enkelt aftenmøde). Der vil desuden være frokost til alle temadagene. Har du brug for særlige kosthensyn, bedes du give besked til din familieplejekonsulent.

Kursusbevis:
Kursusbevis udleveres eller sendes efter endt kursusdag. Hos de kommuner som anvender Sofus, bliver kursusbeviset sendt derinde efterfølgende.

Kursus 1

FØLELSESMÆSSIG UDVIKLING OG REGULERINGSVANSKELIGHEDER – OG HVORFOR SNAKKER MANGE PLUDSELIG OM EPIGENITIK?

Som plejefamilie kan man opleve udfordringer relateret til overordnede reguleringer som søvn, spisning, følelser og aktivitet. Der kan også være mere konkret synlige udsving i kompetencer og adfærd hos barnet, og bedst som man synes at noget er stabiliseret, kan der komme nye udsving eller udfordringer. Hvordan kan man forstå disse reguleringsvanskeligheder og eventuelle udsving? og hvor kan vi bedst blive i dem og støtte op om barnets udvikling? Hvordan kan det hjælpe os at se nærmere på følelsesmæssige kompetencer for at få et udviklingsperspektiv herpå?

Dagen vil indkredse perspektiver på følelsesmæssig udvikling, særligt med fokus på reguleringskompetencer. Vi vil mere konkret se på, hvordan man som plejefamilie kan medvirke til at barnet opnår større grad af indre følelse af tryghed, kontrol og sikkerhed, samt muligheden for at kunne håndtere stressorer.

Dagen indeholder en kort introduktion til begrebet epigenetik – men hvorfor skal vi dog høre om det?

• Siger det noget nyt om arv og miljø?
• Siger det noget om hvorvidt traumatiske oplevelser kan gå gennem generationer?
• Kan det hjælpe os til at forstå perspektiverne for vores indsatser omkring vores børn og unge?

Hvis opvækstbetingelser på nogen måde kan påvirke vores arvemasse i en ”negativ” retning, er der så noget der tyder på at den også kan påvirkes den anden vej?

På kursusdagen bliver du klogere på:

• Følelsesmæssig udvikling med særligt fokus på reguleringskompetencer
• Betydningen af timing, intensitet og dosering når der skal skabes udviklende samspil
• Hvordan man med afsæt i hverdagens samspil og aktiviteter kan arbejde med udvikling af reguleringskompetencer.
• Overordnet forståelse af epigenetik og mulige betydninger
• På denne dag vil kursisterne få modeller til at reflektere over egen praksis, eget/egne plejebørn og ud fra de præsenterede modeller få yderligere ideer til mulige samspil med plejebørn

Psykolog Jesper Birck er autoriseret psykolog, og arbejder til dagligt med rådgivning, udredning og intervention rettet mod børn og unge, særligt i forhold til de børn og unge der kan forstås inden for en ramme, der til tider benævnes ”udviklingstraumer”. Desuden superviserer han familieplejekonsulenter, specialinstitutioner og familiecentre, ligesom han afholder kurser. Jesper er certificeret og supervisoruddannet i NMT ved Bruce Perry.

-

Oplægsholder/underviser: Psykolog Jesper Birck
Hvornår: Torsdag d. 6. marts 2025 kl. 8.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 17. februar 2025

Kursus 2

AKTUELT OM RUSMIDDELOMRÅDET - SÆRLIGT VEDRØRENDE DE UNGE

Vi byder jer velkommen til en aften med jeres teenagere i alderen 13-21 år. I er velkomne til at tage biologiske børn i samme alder med.

Torben er misbrugskonsulent i Odense Kommune, måske har I set ham på TV, hvor han udtaler sig om hvad der rører sig på rusmiddelområdet. Torben har mange års erfaring med kontakt til og samtaler med unge i forbrug. Han er opdateret på hvilke nye tendenser, der er på området og er god til at informere uden at blive moraliserende, og han holder sig primært til fakta.

Vi ønsker at have en aften, hvor vi sammen med vores unge kan blive kloge på hvad der rører sig på området, også selvom det ikke nødvendigvis er aktuelt for den enkelte ung. Vi serverer noget ungdommeligt mad og håber, at vi sammen med de unge kan få en god aften i Tommerup.

-

Oplægsholder/underviser: Torben Vangsted Boel Hansen
Hvornår: Torsdag den 27. marts 2025 kl. 17.00-21.00
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 6. marts 2025

Kursus 3

HVAD ER ANGST? OG HVAD GØR MAN, NÅR ANGST OG SKOLEFRAVÆR HÆNGER

Mange børn og unge lider i dag af angst. Det er en diagnose som er i kraftig stigning, og det er en diagnose de unge har taget til sig i den forstand, at de ofte diagnosticerer sig selv. De kender måske nogen, som bakser med noget, som ligner det de selv kæmper med, eller de tager en test på internettet, og begynder at tale om at de har angst.

Der kan være mange årsager til, at børn og unge kommer til at lide af angst, og oftest er det heldigvis forbigående - enten af sig selv eller med lidt hjælp. Men hvad er angst egentlig? Hvad vil det sige at have angst, hvorfor får man det? Og ikke mindst: hvordan slipper man af med det igen og hvad kan man som plejeforældre gøre for at hjælpe et barn, der lider af angst? Angst er også ofte forbundet med højt skolefravær og nogle gange får angsten skylden for at man ikke kan komme i skole - men samtidig udspringer angsten ofte af et belastet skolemiljø.

Denne dag skal vi derfor både se nærmere på hvad angst er, hvornår den viser sig, hvad den forhindrer barnet/den unge i at gøre, og hvordan det kan afhjælpes.

Indhold på dagen:

• Hvilke årsager ser vi, når børn og unge får svært ved at komme i skole?
• Hvad er angst? Hvilke angstformer findes der særligt for børn og unge?
• Hvad går angstbehandling ud på?
• Hvis angst er forbundet med skolefravær, hvad gør man så?
• Hvad kan man som plejeforældre gøre, hvis barnet/den unge er angst eller bekymret?
• Hvordan undersøger man hvor problemet ”bor?
• Hvis problemet ”bor” i skolen, hvad kan man så gøre som plejeforældre?
• Hvordan samarbejder man med skolen om et barn eller en ung, som har angst og måske får svært ved at komme i skole?

-

Oplægsholder/underviser: Psykolog Tine Basse Fisker
Hvornår: Tirsdag den 8. april 2025 kl. 08.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 18. marts 2025

Kursus 4

LØSNINGER, DER KAN GØRE FORRÅELSE UNØDVENDIG

Forråelse er et forsøg på at mestre ubærligt psykisk slid ved at tænke og føle mindre, end man egentlig gør. Det er problematisk, når vi reagerer med aggression, resignation eller overdrevne positive fortællinger om egen fejlfrihed. Det er også problematisk, når vi skal samarbejde med andre professionelle, der reagerer med forråelse.

Det er dog ikke forråelsen, der er problemet. Problemet er derimod, at forråelse i perioder kan blive en nødvendig mestringsstrategi. Hvis forråelse endda bliver en del af kulturen, så står man med et vildt, sammenfiltret og genstridigt problem, som kan være næsten uløseligt.

Målet er at gøre forråelse unødvendig. Der er ingen quickfix, men der er løsninger. Temadagen handler om at bruge de løsninger, der passer til fx omsorgstræthed, afmagtsfølelser, moralsk stress og tavshedskulturer.

Dorthe Birkmose er psykolog og foredragsholder. Hun har været med til at bryde tabuet om forråelse, og nu er hun med til at pege på mulige løsninger i den nye version af bogen 'Når gode mennesker handler ondt'. Læs yderligere på www.dorthebirkmose.dk.

-

Oplægsholder/underviser: Psykolog Dorthe Birkmose
Hvornår: Tirsdag den 9. september 2025 kl. 08.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 19. august 2025

Kursus 5

SÅDAN UDARBEJDER DU SKRIFTLIG DOKUMENTATION OM ELLER SAMMEN MED DIT PLEJEBARN

Som plejeforælder skal man løbende skrive statusrapporter om sit plejebarn, bl.a. for at overlevere informationer om barnet til barnets rådgiver i kommunen og andre professionelle. Man skal skrive både om barnets ressourcer eller færdigheder og om udfordringer. Særligt når det drejer sig om at skulle beskrive de udfordringer eller problemer, man oplever, kan dokumentationen være svær; man kan på den ene side være nødt til at tydeliggøre udfordringerne, for at opnå eller fastholde støtte til barnet, men samtidig skal dokumentationen også kunne læses af barnet/den unge og forældrene, uden at skabe frustration eller forværre barnets situation.

På denne temadag får du viden om skriftsprogets identitetsskabende betydning i forhold til børn og unge i udsatte positioner. Du får inspiration til, hvordan du kan skrive sammen med eller til dit plejebarn og til hvordan du kan forholde dig til andre beskrivelser af barnet. Du får også viden om, hvordan du kan styrke kvaliteten af dit skriftlige arbejde:

• Du får viden om, hvordan skriftsproget er med til at skabe virkeligheden, og hvordan man ud fra den narrative tilgang kan forstå identitet som noget, der opstår igennem andres og egne fortællinger om én
• Du får indsigt i, hvordan tidligere anbragte unge oplever at læse deres egne sagsakter og hvordan plejeforældre og andre fagpersoners beskrivelser af dem er vigtige.
• Du får viden om, hvorfor det er vigtigt både at skrive om plejebarnets færdigheder og jeres relation til barnet, men også om, hvordan du kan beskrive de udfordringer og problemer hos barnet, som du ser, på en respektfuld måde
• Du får inspiration til, hvordan du kan inddrage plejebarnet i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation og hvordan du kan skrive, så barnets/den unges stemme sætter tydelige aftryk
• Du får kendskab til nogle grundlæggende skriftlighedsprincipper, som styrker kvaliteten af dokumentationen
• Du får mulighed for at arbejde ned i dine egne tekster, så du allerede på temadagen kommer i gang med at styrke kvaliteten af din egen skriftlighed.

På temadagen tages der afsæt i fagbogen: ”Blikke fra dem du skriver om. Børn og unges aktindsigt”, som Mette Larsen udgav i 2022. Bogen bygger på interviews med ni tidligere anbragte og giver et unikt indblik i, hvordan unge og voksne husker tilbage på, hvordan det var at blive skrevet om som barn og ung, og hvordan det er at møde sig selv i de skriftlige dokumenter – en oplevelse, der både kan være berigende, men samtidig også hård og traumatiserende. Bogen giver metoder og konkrete redskaber til, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan skrive respektfuldt om børn, unge og voksne og hvordan de kan inddrage dem i skriveprocessen.

-

Oplægsholder/underviser: Direktør i Dispuk, lærer og tidligere plejefar Martin Nevers samt forfatter og projektleder Mette Larsen
Hvornår: Tirsdag d. 7. oktober 2025 kl. 08.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 16. september 2025

Kursus 6

DEN GODE BARNDOM

Dagens tema ”Den gode barndom” tager udgangspunkt i hovedprincipperne i FN Konventionen om Børns Rettigheder. På baggrund af disse, vil vi gennem dagen, samtale om perspektiver og rettigheder, som danner både etisk og konkret grundlag for det professionelle arbejde og livet i plejefamilien. Vi skelner mellem barnets barneperspektiv, de voksnes barneperspektiv, og samfundets barneperspektiv.

De værdier, det vil sige kulturelle, professionelle og personlige, vi hver især lægger til grund for livet i plejefamilien, præger mødet med barnet og den sårbare familie, og de indvirker derfor også på barnets livskvalitet, trivsel - og udviklingspotentialer.

Sammenholdt med Barnets Lov, plejefamiliernes konkrete erfaringer og udfordringer fra hverdagen, ser vi på hvordan plejefamilieanbringelsen, som rammen for nogle børns opvækst, kan understøtte og sikre barnets ret til ”Den gode barndom”.

Oplægget holdes af Charlotte Guldberg cand.scient.soc., tidl. formand for Statens Børneråd, børnesagkyndig dommer for Landsretterne og forstander på Skodsborg Observations- og behandlingshjem.

-

Oplægsholder/underviser: cand. Scient. Soc. Charlotte Guldberg
Hvornår: Torsdag d. 20. november 2025, kl. 08.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 30. oktober 2025

TSOP er målrettet plejefamilier, som får et barn eller ung i anbringelse. Formålet er, at sikre anbringelsen kommer godt fra start og at sammenbrud derfor forebygges.

I Faaborg-Midtfyn Kommune står familieplejekonsulenterne for undervisning af plejefamilier, når et barn bliver anbragt i en familie. Undervisningen er opbygget således: 

• TSOP er bygget op over 6 generelle- og 9 temamoduler.
• Til hvert modul har Socialstyrelsen udarbejdet materiale herunder E-læring og logbog.
• Et forløb svarer til 3 hele kursusdage.
• De er bygget op af en varighed på max. 3 ½ time pr. gang.
• Undervisningen kan tilrettelægges individuelt eller som gruppeforløb.
• Undervisningen bliver tilrettelagt i samarbejde mellem plejefamilien og familieplejekonsulenten.

Familieplejekonsulenterne står altid til rådighed for yderligere information.

Når man er ansat som aflastningsfamilie eller plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune, har man mulighed for vejledning, støtte og supervision fra kommunens familieplejekonsulent.

Vores serviceniveau i forhold til aflastningsfamilier og plejefamilier er følgende:

• Hvis man har brug for et supervisionsforløb tilbydes dette fra kommunens familieplejekonsulent. Er der behov for særlig supervision kan der visiteres til et forløb ved børne- og familieafdelingens egen psykolog. Visitationen foregår via kommunens familieplejekonsulent.

• En plejefamilie får tilbudt besøg af familieplejekonsulenten hver 3. måned eller efter behov. En aflastningsfamilie får besøg af familieplejekonsulenten hver 6. måned eller efter behov.

• Alle fynske plejefamilier får tilbudt efteruddannelse i form af temadage. Temadagene er udarbejdet i et samarbejde med 7 andre kommuner: Assens, Nyborg, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns, Langeland og Svendborg.

Derudover tilbyder Børne- og Familieafdelingen kursusaftener for plejefamilier bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kursusaftenerne afholdes i MDvuns-huset i Vester Hæsinge.

• Såfremt I i jeres netværksgrupper kunne ønske et fagligt input eller andre øjne på en fælles problemstilling eller udfordring, kan I drøfte dette med kommunens familieplejekonsulent.

• Børne- og Familieafdelingen indbyder hvert år alle aflastnings- og plejefamilier til en nytårskur.

Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder ikke plejeforældre fastansættelse som kommunalt ansatte lønmodtagere såsom skolelærere eller pædagoger. Plejeforældre bliver i stedet vederlags-/honorarlønnet for plejeopgaven ved indgåelse af kontrakt.

Kontrakten indeholder blandt andet forhold, der vedrører:

• Plejevederlagets størrelse
• Kost og logi
• Øvrige aftaler i forbindelse med opgaven

Vederlaget fastsættes dels efter barnets belastningsindikatorer og dels efter opgavens art og omfang. Fastansættelsen af honorering sker ud fra en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen knytter sig til "den gennemsnitlige plejeopgave" fordelt over den tid anbringelsen forventes at vare, hvilket betyder, at honoreringen som udgangspunkt fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden. Der skal ved kontraktens indgåelse også tages stilling til de opgaver, der følger med udover plejeopgaven.

Vederlagstaksten reguleres årligt af Socialministeriet. Beløbet er skattepligtigt. Herudover udbetales et omkostningsbeløb (kost- og logi samt almindelige daglige fornødenheder). Dette beløb er fastsat af Socialministeriet og er skattefrit.

Vederlagsmodel 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der vedtaget en vederlagsmodel for fuldtidsplejefamilier.

Specifikke vejledninger til modellen kan læses her:

Kriterier for vederlagsniveauer:

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel er inddelt i fire niveauer og er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad.

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Vederlagsniveauet beskrives i KL’s takstkatalog, og pristalsreguleres således årligt. 

Du finder KL’s takstkatalog her

Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel er inddelt i fire niveauer (1-4). Disse niveauer består af et eksakt antal vederlag. Niveauerne er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad, således at 1 er let belastede, og 4 (som kun sjældent anvendes) er meget svært belastede.

Du finder beskrivelse for beregning af vederlag her

Eksempler på væsentlige ændringer i plejeopgaven i kommunens gennemsnitsmodel:

Væsentlige ændringer i plejeopgaven, som kan afstedkomme genforhandling af vederlagsniveauet:

Kommunen bør ved aftaleindgåelsen gøre plejefamilien bekendt med – og samtidig indføje i aftalen, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Hvis der opstår væsentlige ændringer i plejeforholdet, som man ikke havde mulighed for at forudsige, og som derfor ikke er taget med i den gennemsnitlige vurdering af opgaven, vil der ekstraordinært blive tale om ny vederlagsdrøftelse.

Eksempel:

Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt på grund af forældrenes voldelige overgreb. Barnet bliver anbragt, da det er under 1 år gammelt. Plejefamilien modtager honorering på niveau 2, baseret på, hvordan plejebarnets forventede udvikling forløber gennem den planlagte anbringelsesperiode. Der er således en fast månedlig honorering gennem hele anbringelsesforløbet.

Ved fastsættelsen af honoreringen blev der taget højde for, at der i en periode skulle skabes trygge rammer for barnet, men at det efterfølgende ville kunne gå i institution på lige fod med andre børn. Forældrene har ikke kontakt med barnet. Det viser sig sidenhen, at barnet har en hjerneskade på grund af volden, der gør, at barnet vil have svært ved at fungere på lige fod med normale børn.

Barnet skal løbende stimuleres i sin udvikling, hvilket gør, at den ene af plejeforældrene er nødt til at være hjemme ved barnet i en periode. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og kommunen, nu er væsentligt ændrede, bliver honoreringen sat op til niveau 3.

Eksempel:

Plejefamilien har et tiårigt barn, som har været anbragt siden seks års-alderen, som har et godt samvær med sin biologiske mor. Den biologiske mor får et tilbagefald i sit misbrug og kan ikke have sit barn fast på samvær, og når der er samvær, er det efterfølgende alvorlige reaktioner fra barnet. Samtidig er det en mor, der begynder at ringe til plejefamilien på forskellige tider af døgnet og gentagne gange taler om, at hun ikke ønsker barnet anbragt i plejefamilien. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og kommunen, nu er væsentligt ændrede, bliver honoreringen sat op til et andet niveau.

Der gøres opmærksom på, at disse eksempler ikke er udtømmende.

Udvidet vejledning:

Her finder du en udvidet vejledning til Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel for plejefamilier

Uddybende oplysningsmateriale

Sammen med plejekontrakten udleveres uddybende oplysningsmateriale i dokumentet 'Tillæg til familieplejekontrakt'.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte kommunen via den lyseblå kontaktboks.

Aflastningsforældre bliver vederlagslønnet for aflastningsopgaven ved indgåelse af kontrakt.

Kontrakten indeholder blandt andet forhold, der vedrører:

• Plejevederlagets størrelse
• Kost og logi
• Særydelser i forbindelse med opgaven
• Øvrige aftaler i forbindelse med opgaven

Vederlaget fastsættes dels efter barnets belastningsindikatorer og dels efter opgavens art og omfang. Der skal ved kontraktens indgåelse også tages stilling til de opgaver, der følger med udover plejeopgaven.

Beregningsgrundlaget er vederlag, som fastsættes af Socialministeriet. Beløbet er skattepligtigt. Herudover udbetales et omkostningsbeløb (kost- og logi samt almindelige daglige fornødenheder). Dette beløb er fastsat af Socialministeriet og er skattefrit.

Læs mere om taksterne i KL's taksttabel

Sammen med aflastningskontrakten udleveres uddybende oplysningsmateriale - blandt andet ferieregler for plejefamilier, vejledende retningslinjer vedr. særydelser m.v.

Herudover får I transportudgifter dækket, når I henter og bringer barnet, hvilket honoreres med statens lave kørselstakst.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte kommunen via den lyseblå kontaktboks.