Plejefamilier og aflastning

En plejefamilie er kort fortalt en familie, som har overskud og hjerterum til at åbne sit hjem for et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos sine egne forældre. Børn har brug for at vokse op i trygge og stabile rammer med adgang til omsorgsfulde voksne, som de kan knytte sig til. Og det er bl.a. det, en plejefamilie kan tilbyde.

De børn, der bliver anbragt i familiepleje har ofte oplevet mange svigt og levet under meget belastende forhold. De har derfor ofte brug for omsorg, stabilitet og støtte i langt højere grad end andre børn.

Som regel er der formuleret et eller flere mål med anbringelsen, det kan fx være, at barnet har brug for støtte til sin sociale og følelsesmæssige udvikling. Men det betyder ikke, at plejefamilien skal kunne påtage sig alle opgaverne selv. Opholdet i plejefamilien kan være koblet med alt lige fra psykologhjælp og fysioterapi til behandling på et ambulatorium for børn med medfødte alkoholskader. Plejefamiliens opgave er først og fremmest at fungere som en tryg base.

Alle plejefamilier skal have en formel godkendelse og gennemføre en kort grunduddannelse, før de kan få et barn i pleje. Denne proces kan tage op til et halvt år.

En aflastningsfamilie har lyst og overskud til at modtage et barn typisk hver anden eller tredje weekend. En aflastningsfamilie har ofte samme rolle som bedsteforældre, onkler, tanter eller venner har i andre familier.

• Der er altid en god grund til, at et barn har brug for en aflastningsfamilie. Det er vigtigt at tænke over, at børnene har forskellige baggrunde med forskellige sociale problematikker eller måske et handicap.
• I skal have plads, tid og lyst til at invitere et barn ind i jeres familiefællesskab og integrere barnet i jeres almindelige weekendliv.
• En aflastningsopgave kan strække sig over flere år, og I bliver derfor vigtige personer i barnets liv.
• En aflastningsopgave kan stoppe i utide. Enten fordi forældrene siger fra, eller fordi socialrådgiveren vurderer, at behovet ikke længere er til stede. Det kan være svært at sige farvel til et barn, som man er kommet tæt på, især hvis man ikke er enig i beslutningen.
• I skal tænke over, hvordan det vil påvirke jeres egne børn at få et fremmed barn ind i familien og det er vigtigt, at I involvere dem og lytter til deres holdning til det.

I skal være indstillet på at samarbejde med barnets forældre, socialrådgiveren og familieplejekonsulenten.

For mange plejefamilier er drivkraften et stort ønske om at gøre en forskel for et udsat barn. Mange fortæller om glæden ved at se et barn komme i trivsel og udvikle sig, og mange fortæller historier om plejebørn, som bliver en del af søskendeflokken og familien helt på linje med de biologiske børn.

Der er omkring 5.000 familier i Danmark, som har valgt at blive plejefamilie for et eller flere børn.

De fleste af de børn, der bliver anbragt i familiepleje, anbringes på grund af forhold i hjemmet. Det kan fx være misbrug eller sindslidelser hos forældrene, som resulterer i utilstrækkelig omsorg.

En del af børnene er udadreagerende eller utilpassede, ligesom en stor del har det svært socialt eller i skolen. Nogle af børnene har desuden selvskadende eller opmærksomhedssøgende adfærd eller udviklingsforstyrrelser som fx autisme eller ADHD.

En del børn har brug for at komme i en familie, som både består af en kvinde og en mand - typisk fordi de savner en mandlig rollemodel. Men det er ikke alle børn, der har det behov, og en plejefamilie kan godt bestå af en enlig eller et par med samme køn.

Børn er forskellige og det er plejefamilier også: Baggrund, både etnisk og kulturelt og hvad angår uddannelse.

Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller anden specifik kunnen at blive godkendt som plejefamilie. Det skyldes bl.a. at de nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn. Men der er alligevel nogle retningslinjer.

De fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, foretager godkendelsen ud fra en fælles kvalitetsmodel, som Socialstyrelsen har udarbejdet. Modellen tager udgangspunkt i seks forskellige temaer, og har bl.a. til formål at sikre, at plejefamilien kan understøtte plejebarnets skolegang og sociale relationer – ikke mindst til den biologiske familie.

Derudover har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune vores egne fokuspunkter, som vi ser på, når vi matcher et konkret barn med en godkendt familie. Bl.a. lægger vi vægt på plejefamiliens evne til at mentalisere, dvs. at reflektere over sine egne og andres følelser og tanker. Det er nemlig en vigtig egenskab i forhold til at kunne skabe tryghed og etablere en tæt tilknytning til et barn.

Det er en stor opgave at blive plejefamilie, men det kan også være en stor gave. Ofte giver det relationer, der varer livet ud, og man gør en stor forskel i et andet menneskes liv.

I skal derfor være opmærksom på:

• Hvorfor ønsker I, at få et barn i pleje?
• Hvordan vil det være for jeres egne børn at dele jeres opmærksomhed med andre børn?
• Hvad mener jeres børn?
• I står til rådighed 24 timer i døgnet - året rundt
• Hvad tænker jeres familie og venner om, at I vil have et barn i pleje? Familie og omgivelser kan reagere uventet på jeres nye opgave.

Det påvirker jeres børn og familieliv

• Hele jeres familie bliver involveret i den nye dagligdag, og I kan blive nødt til at ændre på rutiner og vaner, som I ellers er glade for.
• I kan i en periode komme til at føle jer utilstrækkelige over for jeres egne børn.
• Jeres værdier kan komme på prøve, da barnet kan komme fra et andet miljø med helt andre normer.

Et plejeforhold kan rumme svære dilemmaer

Selvom I involverer jer meget i et barn, har I ingen mulighed for at bestemme, om barnet skal være hos jer i en kortere eller længere periode.

• I skal samarbejde med og acceptere barnets forældre, selvom de måske lever et liv, der er væsentligt anderledes end jeres.
• Et barn, der skal være hos jer, kan bære på meget sorg og smerte. Det kan være svært at være vidne til.
• I skal være indstillet på at samarbejde med familiens socialrådgiver omkring en handleplan for barnet, også selv om I synes, at planen burde se anderledes ud.

Hvis I vil have besøg med henblik på en plejegodkendelse, skal I kontakte:

Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38
8600 Silkeborg
Telefon: 89 70 56 00

Læs mere om godkendelse på Socialtilsyn Midts hjemmeside

Alle nye plejefamilier skal på grundkursus. I skal kontakte Socialtilsyn Midt, hvis I ønsker mere information om kursuskravene til jer.

Afslutningen på et plejeforhold kan ske på forskellige måder og af forskellige årsager:

• Plejebarnet bliver myndigt og flytter hjemmefra
• Kommunen beslutter, at opgaven skal ophøre
• Forældrene ønsker barnet hjemgivet
• I beslutter jer for at afbryde plejeforholdet
• Plejebarnet ønsker at afbryde forholdet.

Den kommune, der har anbragt barnet, har det endelige ansvar og skal altid tage stilling til en hjemgivelse.

Det kan som plejeforældre være svært, hvis plejeforholdet slutter på en måde, I ikke synes om. Måske er I uenige i beslutningen og måske skal I sige farvel til et barn, som I har fået et tæt forhold til og som har knyttet sig til jer.

Når det er sagt, er der også mange plejeforhold, som i princippet aldrig slutter: Mange plejebørn bliver en integreret del af familien og har et tæt forhold til deres plejeforældre resten af livet.

Som plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune vil I blive tilbudt kursusaftener og temadage, hvor man kan få fagligt og udviklende input samt mødes med kolleger. Hvis I er bosiddende og godkendt som plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune, men ikke pt. har plejebørn, er I også meget velkommen til at deltage i vores temadage og kursusaftener. 

Kursuskatalog 2024

Igen i år har Familieplejen i 10 fynske kommuner samarbejdet om at sammensætte et fælles, fynsk kursusprogram for alle pleje- og aflastningsfamilier.

Døgnplejefamilier har ret og pligt til at deltage i minimum to uddannelsesdage om året. Familieplejen vil gerne tilbyde både aflastnings- og døgnplejefamilierne et fagligt og udviklende input - herunder muligheden for at mødes med kolleger.

Familieplejen har i år hyret spændende oplægsholdere til 4 fælles kursusdage, som alle vil inspirere til udvikling af daglig praksis. Temaerne er udvalgt med afsæt i pleje- og aflastningsfamiliernes ønsker, samt dem vi i Familieplejen finder relevante og aktuelle.

Det fælles, fynske kursusprogram er sammensat og udbydes af følgende kommuner: Ærø Kommune, Odense Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune, Middelfart Kommune, Langeland Kommune og Assens Kommune.

Tilmelding

Man skal være opmærksom på at tilmelde sig til den kommune, hvor man har pleje- og aflastningsopgaver fra – og kun ét sted. I Faaborg-Midtfyn Kommune skal tilmeldingen ske til følgende e-mail: camch@fmk.dk.

Man er velkommen til at tilmelde sig alle kurser på én gang med det samme, og ellers står der tilmeldingsfrist ved hver kursusdag. 

Praktisk information 

• Start- og sluttidspunkt: Alle kurser starter med morgenmad kl. 8.30-9.00 og slutter kl. 14.00. Familieplejen håber, at alle har mulighed for at deltage fra start til slut. Det kan derfor være en god idé at lave aftaler med institutioner, skoler, SFO eller barnepige på de dage, hvor man er på kursus.

• Mødested for alle kurser: Idrætscenteret Fyrtårn Tommerup, adr.: Tallerupvej 85, 5690 Tommerup. 

• Frokost: Der vil blive serveret frokost i løbet af kurset. Har du brug for særlige kosthensyn, bedes du give besked til din familieplejekonsulent.

• Kursusbevis: Kursusbevis udleveres eller sendes efter endt kursusdag. Hos de kommuner som anvender Sofus, bliver kursusbeviset sendt derinde efterfølgende.

Kursus 1

Viden om seksualitet hos børn med udviklingsforstyrrelser samt særlige behov

Alle mennesker har en seksualitet, der er deres egen. Ud fra erfaringer og samtaler med børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser og særlige behov på forskelligt udviklingsniveau kommer det tydeligt frem, at den seksuelle udvikling og udfoldelse fylder meget i deres tanker og bevidsthed.

Måden dette kan komme til udtryk på kan være i form af bekymring, adfærd som kan være ulovlig eller virke anstødelig over for omgivelserne og uvished om, hvorledes deres seksualitet kan udleves grundet manglende viden og forestillingsevne. Endvidere kan børnene og de unge være usikre på egen (køns-)identitet, nonverbale signaler fra andre mennesker og hvorledes disse skal tolkes.

Undervejs præsenteres hvordan vi som omsorgspersoner kan yde støtte i forhold til den seksuelle udvikling og udfoldelse hos børnene og de unge med særlige behov herunder børn og unge med udviklingsforstyrrelser og børn med følelsesmæssige vanskeligheder.

-

Oplægsholder/underviser: Thue Sommer
Hvornår: Torsdag d. 8. februar 2024 kl. 8.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 19. januar 2024

Kursus 2

Mellem begejstring og belastning – forebyg omsorgstræthed og sekundær traumatisering

Arbejdet med at hjælpe andre, herunder børn og unge mennesker er både berigende og meningsfuldt. Der vil ofte være tale om et vigtigt øjeblik eller en vigtig periode i det andet menneskes liv, som man som professionel vil kunne bidrage til på en faglig god og omsorgsfuld måde.

Som plejeforældre kommer man helt naturligt meget tæt på ens plejebørn og deres biologiske familier, hvilket positionerer plejeforældre i et job med høje følelsesmæssige krav. Plejeforældre er ildsjæle og gør en stor indsats for plejebørnene samt kæmper for det, de har brug for.

For at forblive både professionel og omsorgsfuld er det imidlertid vigtigt, at man har blik for den mentale påvirkning og for egne reaktioner, så man ikke selv får mental slagside i form af f.eks. stress, udbrændthed eller omsorgstræthed. Man skal som den professionelle omsorgsgiver igen og igen kunne skabe en nærværende, tillidsfuld og rolig kontakt til barnet og øvrige omgivelser, og samtidig holde balancen og ikke blive overinvolveret, med risiko for at blive tyndhudet eller modsat underinvolveret med risiko for at blive tykhudet. Balancen er ikke altid let at finde.

Kurset byder på:

• Indblik i belastningspsykologien
• Viden om, hvad der gør særligt indtryk og dermed potentielt belaster
• Blik for både egne og kollegers faresignaler
• Idéer til forebyggelse af omsorgstræthed og udbrændthed
• Og endelig og nærmest vigtigst: et fælles sprog, der gør det lettere at arbejde videre med emnet

-

Oplægsholder/underviser: Susanne Holm og Klaus Bertel
Hvornår: Tirsdag d. 12. marts 2024 kl. 8.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 23. februar 2024

Kursus 3

Børn og unges udfordringer med sansestimuli, deres behov for nære relationer og fællesskabet betydning.

Hvad gør vi, når børn og unge ikke mærker deres egne følelser og deres kropslige reaktioner – og hvordan kan vi undgå at denne adfærd spænder ben for deres deltagelse i fællesskabet? Oplev en dag med fokus på hjerner, sanser, samspil og relationer.

Børn i plejefamilier kan have særlige oplevelser af deres krop og forstå egne reaktioner på sansestimuli. Hør hvad lav tolerance og hvad høj tolerance for sensoriske stimuli er.

Når evnen til at opfatte sanseindtryk er forstyrret, hvilket kan give barnet og den unge udfordringer med at deltage i fællesskaber. Hør hvordan vi kan gribe dette an.

Børn i plejefamilier er særligt udsatte over for uforudsigelighed og manglende ro, som gør, at de ofte reagerer uhensigtsmæssigt. Hør hvordan vi kan forstå deres adfærd.

På kursusdagen introduceres pædagogiske tilgange til, hvordan man kan støtte børn og unges samspil og relationer, deres opmærksomhed og den kropslige udvikling.

Hør hvordan vi voksne med fordel kan møde og forstå børn og unge, når deres adfærd ikke ligner deres alder! Og de ikke kan mærke, fornemme og forstå egen adfærd.

-

Oplægsholder/underviser: Connie Nissen
Hvornår: Tirsdag d. 3. september 2024 kl. 8.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 16. august 2024

Kursus 4

Når barnets vægt er i fokus 

Hvad tænker du om krop, mad og sundhed?

• Hvad er den sundeste vægt for dit plejebarn?
• Kan det have bivirkninger at regulere barnets spisning, hvis barnet spiser for lidt eller for meget?
• Hvor meget fokus skal der overhovedet være på barnets vægt og på sund/usund mad?
• Kan man virkelig være tyk og (rigtig) sund?
• Hvad er sundhed, velvære og trivsel egentlig?

Mad, vægt, måltider, sundhed og trivsel – en cocktail med mange udfordringer for mange plejefamilier, især når der kommer fokus på barnets vægt. Hvis vægten ligger under eller over kurven påhviler der hurtigt en forventning til jer som plejeforældre om at hjælpe barnet til at styre vægten i den rigtige retning.

Men er det overhovedet muligt, forsvarligt og nødvendigt at styre barnets vægt og spisning, og hvilke konsekvenser kan det have for barnets sundhed, selvopfattelse og trivsel, her og nu og i fremtiden?

Flyt fokus fra vægt til tillid, uanset hvad barnet vejer. Oplev friheden og roen i familien, når mad og måltider ikke længere er styret af vægtfokus, kontrol og regler. Med redskaber fra intuitiv spisning og vægtneutral sundhed vil Inger Bols klæde jer på til at forstå og arbejde med mad og sundhed i et helt nyt og banebrydende perspektiv, så mad og måltider i jeres familie kommer til at handle om nydelse og velvære, der uproblematisk går hånd i hånd i med sundhed, uanset barnets vægt.

-

Oplægsholder/underviser: Inger Bols
Hvornår: Onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 8.30-14.00
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 11. oktober 2024

TSOP er målrettet plejefamilier, som får et barn eller ung i anbringelse. Formålet er, at sikre anbringelsen kommer godt fra start og at sammenbrud derfor forebygges.

I Faaborg-Midtfyn Kommune står familieplejekonsulenterne for undervisning af plejefamilier, når et barn bliver anbragt i en familie. Undervisningen er opbygget således: 

• TSOP er bygget op over 6 generelle- og 9 temamoduler.
• Til hvert modul har Socialstyrelsen udarbejdet materiale herunder E-læring og logbog.
• Et forløb svarer til 3 hele kursusdage.
• De er bygget op af en varighed på max. 3 ½ time pr. gang.
• Undervisningen kan tilrettelægges individuelt eller som gruppeforløb.
• Undervisningen bliver tilrettelagt i samarbejde mellem plejefamilien og familieplejekonsulenten.

Familieplejekonsulenterne står altid til rådighed for yderligere information.

Når man er ansat som aflastningsfamilie eller plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune, har man mulighed for vejledning, støtte og supervision fra kommunens familieplejekonsulent.

Vores serviceniveau i forhold til aflastningsfamilier og plejefamilier er følgende:

• Hvis man har brug for et supervisionsforløb tilbydes dette fra kommunens familieplejekonsulent. Er der behov for særlig supervision kan der visiteres til et forløb ved børne- og familieafdelingens egen psykolog. Visitationen foregår via kommunens familieplejekonsulent.

• En plejefamilie får tilbudt besøg af familieplejekonsulenten hver 3. måned eller efter behov. En aflastningsfamilie får besøg af familieplejekonsulenten hver 6. måned eller efter behov.

• Alle fynske plejefamilier får tilbudt efteruddannelse i form af temadage. Temadagene er udarbejdet i et samarbejde med 7 andre kommuner: Assens, Nyborg, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns, Langeland og Svendborg.

Derudover tilbyder Børne- og Familieafdelingen kursusaftener for plejefamilier bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kursusaftenerne afholdes i MDvuns-huset i Vester Hæsinge.

• Såfremt I i jeres netværksgrupper kunne ønske et fagligt input eller andre øjne på en fælles problemstilling eller udfordring, kan I drøfte dette med kommunens familieplejekonsulent.

• Børne- og Familieafdelingen indbyder hvert år alle aflastnings- og plejefamilier til en nytårskur.

Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder ikke plejeforældre fastansættelse som kommunalt ansatte lønmodtagere såsom skolelærere eller pædagoger. Plejeforældre bliver i stedet vederlags-/honorarlønnet for plejeopgaven ved indgåelse af kontrakt.

Kontrakten indeholder blandt andet forhold, der vedrører:

• Plejevederlagets størrelse
• Kost og logi
• Øvrige aftaler i forbindelse med opgaven

Vederlaget fastsættes dels efter barnets belastningsindikatorer og dels efter opgavens art og omfang. Fastansættelsen af honorering sker ud fra en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen knytter sig til "den gennemsnitlige plejeopgave" fordelt over den tid anbringelsen forventes at vare, hvilket betyder, at honoreringen som udgangspunkt fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden. Der skal ved kontraktens indgåelse også tages stilling til de opgaver, der følger med udover plejeopgaven.

Vederlagstaksten reguleres årligt af Socialministeriet. Beløbet er skattepligtigt. Herudover udbetales et omkostningsbeløb (kost- og logi samt almindelige daglige fornødenheder). Dette beløb er fastsat af Socialministeriet og er skattefrit.

Vederlagsmodel 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der vedtaget en vederlagsmodel for fuldtidsplejefamilier.

Specifikke vejledninger til modellen kan læses her:

Kriterier for vederlagsniveauer:

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel er inddelt i fire niveauer og er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad.

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Vederlagsniveauet beskrives i KL’s takstkatalog, og pristalsreguleres således årligt. 

Du finder KL’s takstkatalog her

Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel er inddelt i fire niveauer (1-4). Disse niveauer består af et eksakt antal vederlag. Niveauerne er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad, således at 1 er let belastede, og 4 (som kun sjældent anvendes) er meget svært belastede.

Du finder beskrivelse for beregning af vederlag her

Eksempler på væsentlige ændringer i plejeopgaven i kommunens gennemsnitsmodel:

Væsentlige ændringer i plejeopgaven, som kan afstedkomme genforhandling af vederlagsniveauet:

Kommunen bør ved aftaleindgåelsen gøre plejefamilien bekendt med – og samtidig indføje i aftalen, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Hvis der opstår væsentlige ændringer i plejeforholdet, som man ikke havde mulighed for at forudsige, og som derfor ikke er taget med i den gennemsnitlige vurdering af opgaven, vil der ekstraordinært blive tale om ny vederlagsdrøftelse.

Eksempel:

Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt på grund af forældrenes voldelige overgreb. Barnet bliver anbragt, da det er under 1 år gammelt. Plejefamilien modtager honorering på niveau 2, baseret på, hvordan plejebarnets forventede udvikling forløber gennem den planlagte anbringelsesperiode. Der er således en fast månedlig honorering gennem hele anbringelsesforløbet.

Ved fastsættelsen af honoreringen blev der taget højde for, at der i en periode skulle skabes trygge rammer for barnet, men at det efterfølgende ville kunne gå i institution på lige fod med andre børn. Forældrene har ikke kontakt med barnet. Det viser sig sidenhen, at barnet har en hjerneskade på grund af volden, der gør, at barnet vil have svært ved at fungere på lige fod med normale børn.

Barnet skal løbende stimuleres i sin udvikling, hvilket gør, at den ene af plejeforældrene er nødt til at være hjemme ved barnet i en periode. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og kommunen, nu er væsentligt ændrede, bliver honoreringen sat op til niveau 3.

Eksempel:

Plejefamilien har et tiårigt barn, som har været anbragt siden seks års-alderen, som har et godt samvær med sin biologiske mor. Den biologiske mor får et tilbagefald i sit misbrug og kan ikke have sit barn fast på samvær, og når der er samvær, er det efterfølgende alvorlige reaktioner fra barnet. Samtidig er det en mor, der begynder at ringe til plejefamilien på forskellige tider af døgnet og gentagne gange taler om, at hun ikke ønsker barnet anbragt i plejefamilien. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og kommunen, nu er væsentligt ændrede, bliver honoreringen sat op til et andet niveau.

Der gøres opmærksom på, at disse eksempler ikke er udtømmende.

Udvidet vejledning:

Her finder du en udvidet vejledning til Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel for plejefamilier

Uddybende oplysningsmateriale

Sammen med plejekontrakten udleveres uddybende oplysningsmateriale i dokumentet 'Tillæg til familieplejekontrakt'.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte kommunen via den lyseblå kontaktboks.

Aflastningsforældre bliver vederlagslønnet for aflastningsopgaven ved indgåelse af kontrakt.

Kontrakten indeholder blandt andet forhold, der vedrører:

• Plejevederlagets størrelse
• Kost og logi
• Særydelser i forbindelse med opgaven
• Øvrige aftaler i forbindelse med opgaven

Vederlaget fastsættes dels efter barnets belastningsindikatorer og dels efter opgavens art og omfang. Der skal ved kontraktens indgåelse også tages stilling til de opgaver, der følger med udover plejeopgaven.

Beregningsgrundlaget er vederlag, som fastsættes af Socialministeriet. Beløbet er skattepligtigt. Herudover udbetales et omkostningsbeløb (kost- og logi samt almindelige daglige fornødenheder). Dette beløb er fastsat af Socialministeriet og er skattefrit.

Læs mere om taksterne i KL's taksttabel

Sammen med aflastningskontrakten udleveres uddybende oplysningsmateriale - blandt andet ferieregler for plejefamilier, vejledende retningslinjer vedr. særydelser m.v.

Herudover får I transportudgifter dækket, når I henter og bringer barnet, hvilket honoreres med statens lave kørselstakst.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte kommunen via den lyseblå kontaktboks.