FORSLAG TIL Lokalplan 2024-3, Dagligvarebutik, Nr. Lyndelse

Planen giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik.

ORIENTERINGSMØDE D. 26. august 2024

Der afholdes orienteringsmøde om forslaget den 26. august 2024, kl. 19-21 på Carl Nielsen Skolen, Lumbyvej 64, 5792, hvor alle interesserede er velkomne. Tilmelding skal ske til plan@fmk.dk senest torsdag den 22. august 2024.

Luk alle
Åben alle

FORSLAG TIL LOKALPLAN 2024-3, Dagligvarebutik Nr. Lyndelse

Lokalplanområdet ligger i Nr. Lyndelse Bymidte. Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Rema1000 om at etablere en dagligvarebutik i Nr. Lyndelse inden for bymidteafgrænsningen. Dette er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme byudviklingen og bosætning i forstadsbåndet.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for etableringen af en dagligvarebutik og at sikre, at den sker i overensstemmelse med den masterplan der er udformet for Nr. Lyndelse-Nr. Søby (”En oase, tæt på storbyen”). Lokalplanens bestemmelser sikrer derfor at bebyggelse tilpasser bymidtens eksisterende miljø og skala og at området får et grønt og ensartede udtryk som de øvrige grønne områder i bymidten.

Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene skal skriftligt indsendes og være kommunen i hænde senest d. 6. september 2024:

  • plan@fmk.dk
  • Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.
  • Ved sikker post vælg: skriv ny post -> vælg modtager -> Faaborg-Midtfyn Kommune -> fysisk planlægning -> fysisk planlægning -> lokalplanlægning

Frist for høringssvar: 6. september 2024

RETSVIRKNINGER

Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokal-planområdet på en måde, der tager forskud på den endelige plans indhold. Det gælder indtil den endelige plan er vedtaget og offentliggjort. Dog gælder det højest et år efter forslaget er offentliggjort.

Eksisterende lovlig bebyggelse eller anvendelse, der er etableret før offentliggørelse af lokalplanforslaget, kan fortsætte som hidtil.

MILJØVURDERING

Forslag til lokalplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens virkeliggørelse medfører ikke væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planen.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 28. juni 2024 hvor afgørelsen er offentliggjort på plandata.dk, altså senest 26. juli 2024.

Er der lavet miljøvurdering, så skal du skrive en tekst om hvorfor der er lavet miljøvurdering og hvad den dækker over… og medsende miljøvurderingen.

KLAGEVEJLEDNING

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra den 28. juni 2024, hvor planen er indlæst i www.plandata.dk, altså senest den 26. juli 2024. Du klager via Klageportalen https://kpo.naevneneshus.dk, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på www.naevneneshus.dk .

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Klagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.